Er Forbrydelsen sæson 2 baseret på virkelige hændelser?

Uanset om du bingede hele sæsonen på én regnfuld weekend eller fulgte Sarah Lunds kompromisløse efterforskning uge for uge, har Forbrydelsen én ting til fælles for alle seere: Den får os til at spekulere på, hvor tæt fiktionen egentlig ligger på virkeligheden. Med terrortrusler, militære hemmeligheder og politisk rævekager i Christiansborgs korridorer virker sæson 2 næsten for realistisk til bare at være opfundet.

Men er den ikoniske krimiserie rent faktisk baseret på en sand historie – eller er den blot skræmmende overbevisende? I denne artikel dykker vi ned i netop dét spørgsmål og afdækker seriens rødder: fra omhyggelig research i politiets procedurer til inspirerende (og til tider bekymrende) indblik i Danmarks internationale militærmissioner.

Læn dig tilbage, tag den striktrøje på, og lad os sammen finde ud af, hvor virkeligheden stopper, og hvor ren fiktion begynder.

Er Forbrydelsen sæson 2 baseret på virkelige hændelser?

Det korte svar er nej: Forbrydelsen sæson 2 er ikke en dramatisering af en konkret drabssag eller politisk skandale fra den virkelige verden. Hele plottet – fra mordet på den unge soldat til de efterfølgende politiske rævekager på Christiansborg – er skabt af seriens manuskriptforfattere.

Dermed ikke sagt, at historien føles grebet ud af det blå. Tværtimod er personerne, miljøerne og procedurerne bevidst konstrueret til at minde om det Danmark, vi kender:

1. Realistiske karakterer: Sara Lund, Ulrik Strange og de øvrige nøglefigurer har troværdige baggrunde, fejl og dilemmaer, der kunne være hentet fra virkelige politifolk og embedsmænd.
2. Genkendelige systemer: Serien viser et politisk maskinrum med presserådgivere, ministersekretærer og komitémøder, der ligner virkelighedens Christiansborg – uden at kopiere en bestemt regering.
3. Tro mod procedurer: Efterforskningsarbejdet bygger på research i dansk politipraksis, så tekniske beviser, afhøringer og samarbejdet med forsvaret fremstår plausibelt.
4. Reelle dilemmaer: Tematikker som Danmarks militære engagement i udlandet, presseetik og magtspil mellem politi og politikere er inspireret af faktiske debatter, men indgår i en fiktiv fortælling.

Resultatet er en serie, der føles dokumentarisk i sin tone og detaljegrad, men som i sidste ende er pure opfundet dramatik. Netop denne blanding af fantasi og minutiøs realisme er – sammen med Sofie Gråbøls ikoniske sweater – med til at forklare, hvorfor sæson 2 fortsat opleves så intens og vedkommende, selv om intet af det skete i virkeligheden.

Inspirationer fra virkeligheden: politik, militær og politiarbejde

Forbrydelsen II er ren fiktion, men manuskriptforfattere og producere har hentet tung inspiration i virkelighedens danske magtstrukturer. Resultatet er en serie, der føles næsten dokumentarisk, fordi kulisserne afspejler de systemer, vi kender fra nyhedsstrømmen.

Regeringskontorer og embedsmænd

Adskillige scener foregår på borgen, hvor spindoktorer, særlige rådgivere og departementschefer jonglerer med pressekontakt og partitaktik. Serien bygger på omfattende research i ministerierne, og derfor rammer den rigtigt med:

1. Den uformelle magt, der ligger hos embedsværkets top.
2. Forhandlingsrum, hvor lukkede kredsløb dikterer offentlige udmeldinger.
3. Presset fra 24-timersmedier, der kan vælte en karriere på få timer.

Mediedynamikker

Journalister i serien opererer med samme metoder, som vi kender fra virkelighedens Christiansborg-presseloge: off-the-record briefinger, lækager og mikrofonholderi. Manuskriptet inkorporerer den gensidige afhængighed mellem magthavere og pressen, hvilket giver et troværdigt billede af, hvordan fortællingen om en sag formes, længe før offentligheden hører om den.

Politi og efterforskning

Serien samarbejdede med erfarne efterforskere for at sikre korrekt terminologi, hierarki og procedure. Derfor ser vi blandt andet:

• Teknisk afdeling, der scanner gerningssteder med 1:1-kopier af politiets fotogrammetri-udstyr.
• Interne referater, hvor alt fra SLT-møder til køreregistre håndteres nøjagtigt som i virkeligheden.
• Den latente konflikt mellem kriminalteknikere og politisk ledelse, når budget eller presse prioriteres over grundigt fodarbejde.

Danske soldater på internationale missioner

Et centralt spor i sæson 2 knytter sig til danske enheders udsendelse til Afghanistan og Irak. Selvom ingen konkrete operationer gengives, trækker serien på:

Autenticitet uden at kopiere én sag

Forskere, militære rådgivere og tidligere politiske rådgivere har givet input til manus. Deres viden om procedurer, magtspil og etiske gråzoner skaber seriens realistiske tone. Men historien er syntetisk sammensat: enkeltstående elementer fra forskellige perioder og personer sammensmeltes til én dramatisk fortælling. Det betyder, at du som seer kan genkende kulisserne og problemstillingerne, uden at nogen virkelig sag ene og alene danner forlæg.