Hvem er kastanjemanden? Jagten på morderen bag masken

Dunkelt efterår, fugtige brosten og en sagte raslen af tørre blade… Allerede dér trænger Kastanjemandens verden sig på, og før vi ved af det, ligger endnu en mor brutalt myrdet med en lille, hjemmelavet kastanjefigur ved siden af sig. Hvem – eller hvad – gemmer sig bag den foruroligende barndomssouvenir, der har tryllebundet millioner af seere verden over?

Med Netflix-succesen tilbage i støbeskeen til sæson 2 og et helt nyt signaturspor på vej, stiller vi skarpt på det spørgsmål, alle har stillet siden første afsnit: Hvem er Kastanjemanden? I denne guide dykker vi ned i morderens maskerade, symbolikken i de små figurer, det nye spor med den ildevarslende tælleremse – og naturligvis alt om premieredato, cast og holdet bag kameraet.

Fra serienørder, der kan deres true crime-fakta på rygraden, til dig, der lige har opdaget thrilleren på din “Fortsæt med at se”-liste: Her får du det fulde overblik – med klar spoiler-markering, når vi afslører identiteten. Læn dig tilbage, tænd for efterårsmørket, og lad TV Guiden være din lommelygte ind i Kastanjemandens skygger.

Spoiler-advarsel: Hvem er Kastanjemanden i sæson 1?

ADVARSEL – Store spoilers for sæson 1 efter dette afsnit!

Efterårets mørke sænker sig over København, da drabsefterforsker Naia Thulin (Danica Curcic) og Europol-udlånte Mark Hess (Mikkel Boe Følsgaard) bliver kaldt ud til et brutalt gerningssted i Husum. På liget af en myrdet mor står en lille, hjemmegjort figur af kastanjer og tændstikker – signaturen, som snart knytter flere drab sammen. Hver gang efterlader morderen nye kastanjefigurer, og ved første øjekast virker sporene tilfældige. Men så dukker et endnu mere foruroligende bevis op: alle figurer bærer fingeraftryk fra Kristine Hartung, den forsvundne datter af socialminister Rosa Hartung, som officielt blev erklæret død året før.

Efter en labyrint af fejlspor finder Thulin og Hess ud af, at gerningsmanden hele tiden har befundet sig tæt på dem. Kastanjemanden er den tilforladelige retstekniske medarbejder Simon Genz, manden der håndterer sporsikringen for drabsafdelingen. Hans position har givet ham uhindret adgang til beviser, som han målrettet har manipuleret for at lede kollegerne på vildspor og forstærke myten om en usynlig drabsmand.

Simons motiv er rodfæstet i dybe barndomstraumer: omsorgssvigt, misbrug og en rasende følelse af at være overset af det velfærdssystem, som netop Rosa Hartung repræsenterer. I hans forstyrrede logik har han udvalgt mødre som ofre for at ”straffe” det samfund, der svigtede ham – og samtidig bruge Kristines fingeraftryk til at ydmyge Hartung offentligt. Kastanjefigurerne, der normalt symboliserer efterårets barndomshygge, bliver derfor forvredne ikoner på mistet uskyld og systemisk svigt.

Da Thulin og Hess til sidst konfronterer Simon i et forladt børnehjem, falder masken: de finner resterne af hans barndom, tegninger og de allerførste kastanjefigurer, der afslører en livslang besættelse af både hævn og kontrol. Sæson 1 slutter med, at Simon anholdes, men de psykologiske ar efter hans manipulation – både hos efterforskerne og hos Rosa Hartungs familie – bliver stående som seriens egentlige efterdønninger.

Identiteten og baghistorien bag Kastanjemanden er dermed nøglen til seriens titel og til figurernes gennemgående symbolik: barnlig uskyld, der forvandler sig til koldt, beregnende terror.

Morderen bag masken: Signaturspor, temaer og symbolik

Kastanjemanden myrder mødre – kvinder, der alle på forskellig vis er knyttet til omsorgsrollen, men som gerningsmanden ser som selve kilden til det svigt, han har båret med sig siden barndommen. Hvert gerningssted er omhyggeligt iscenesat: kroppen placeres, som var den en makaber scene­rekvisit, og ved siden af – som en underskrevet hilsen – står den lille kastanjefigur med tændstikker som arme og ben. Kastanjen, der for de fleste danskere er indbegrebet af efterårs­hygge og børnehåndværk, får her en uhyggelig dobbeltfunktion: Den minder tilskueren om tabt barne­lig uskyld, samtidig med at den blotter gernings­mandens traumer og raseri mod et system, der svigtede ham.

Serieskaberne bruger dermed barndommens genstande som spejl for voksen brutalitet. Kastanjen er ikke blot et spor; den er en stiliseret trigger, der konstant peger tilbage på barndommen – både morderens og offerets børns. Ligesom i klassiske seriemorder-fortællinger er signatur­sporet seriens røde tråd: Hver ny figur fortæller politiet, at gernings­manden stadig er flere skridt foran dem, og at han vil ses og forstås.

Når serien i sæson 2 skifter til under­tiltitlen “Tælle til en, tælle til to”, er det derfor ikke et brud, men en videre­udvikling af netop denne idé om mørke barne­rim. Her modtager ofrene måneder i forvejen anonyme billeder og videoer fra deres egen hverdag – alt ledsaget af en tilsyneladende uskyldig tælleremse, der langsomt tæller ned til drabet. Ifølge Femina blev den 41-årige kvinde i den nye sag overvåget på den måde, og sagen forbindes til et tidligere drab på en 17-årig gymnasie­elev, der oplevede samme mønster. Woman.dk kalder tælleremsen efterfølgerens pendant til kastanjefiguren.

Dermed fastholder Kastanjemanden sin kerne: et genkendeligt, barnligt symbol vrides til et ritual for kontrol, overvågning og psykisk terror. Hvor kastanjefigurerne konkretiserede gernings­mandens behov for at “skabe” sin egen verden, gør tælleremsen det samme i digital form – den hacker sig ind i ofrenes dagligdag, mens den langsomt tæller ned til det uundgåelige. Serien bevarer således sit fokus på sammenstødet mellem fortidens traumer og nutidens teknologi, og på, hvordan et enkelt signaturspor kan holde både efterforskere og seere fanget til sidste sekund.

Sæson 2 – Tælle til en, tælle til to: Hvad handler den nye sag om?

Efter to år med tilsyneladende ro i København driver et nyt, isnende mord Hess og Thulin tilbage i rampelyset. En 41-årig kvinde findes dræbt i sit hjem efter måneder med intens stalking, hvor gerningspersonen har overvåget hende i alt fra fitnesscenteret til soveværelset og sendt hundredevis af billeder og klip ledsaget af den tilforladelige remse: “Tælle til en, tælle til to …” (kilde: Femina).

Politiets cyber-enhed opdager hurtigt, at remsen og overvågningen ikke er et enkeltstående tilfælde. For fire år siden blev en 17-årig gymnasieelev myrdet efter nøjagtig samme digitale tortur – en sag, der aldrig blev opklaret. Sammenkoblingen vækker minder om sæson 1’s kastanjefigurer: Et barnligt kodesprog, der i gerningsmandens hænder forvandles til dødbringende signaturspor (bekræftet af både Woman.dk og Billedbladet).

Mark Hess vender tilbage til Københavns Politi efter et mislykket FBI-udlån og får straks ansvaret for efterforskningen. Naia Thulin bliver hans makker endnu en gang, men relationen er alt andet end gnidningsfri: De forsøgte at være kærester efter opklaringen af Kastanjemanden, brød med hinanden – og skal nu navigere i både professionel loyalitet og private skår, mens pressen kalder dem “drømmeholdet” (Femina).

Efterforskningssporet spejler første sæsons struktur: et klart signaturspor, psykologisk kontrol af ofrene og en morder, der ser ud til at være flere skridt foran. Hvor kastanjefiguren var fysisk og håndgribelig, er tælleremsen digital og allestedsnærværende – et uhyggeligt ekko af overvågningssamfundet. Samtidig gentager serien sit fokus på, hvordan opklaringsarbejdet slider på Hess og Thulin: De må denne gang ikke alene afsløre, hvem der gemmer sig bag remsen, men også om deres makkerskab – og venskab – kan overleve endnu en jagt.

Netflix har allerede teaset, at sagen vil udvides til et “kat-og-mus-spil på både de fysiske og digitale gader” (link i Woman.dk). Dermed lægger sæson 2 an til at udforske de samme temaer om traumer, systemkritik og tabt uskyld, men gennem et nyt sæt regler, hvor hver remsestrofe kan være forskellen på liv og død.

Hvornår kan du se den – og hvem er med? Premiere, afsnit og cast

Sæt kryds i kalenderen: Netflix har bekræftet, at Kastanjemanden – Sæson 2 får global premiere torsdag den 7. maj 2026 (Wikipedia / Woman.dk). Ligesom første sæson består den nye historie af i alt seks afsnit, så du kan forvente samme kompakte, filmiske format, der gjorde sæson 1 til et binge-hit.

Det faste makkerpar er tilbage

• Danica Curcic vender tilbage som efterforskningslederen Naia Thulin
• Mikkel Boe Følsgaard gentager rollen som Europol-efterforskeren Mark Hess

Deres medvirken er allerede bekræftet af både Femina og Billedbladet, så fans kan roligt glæde sig til mere samspil – og flere gnister – mellem de to hovedfigurer.

Nye ansigter i sæson 2

• Sofie Gråbøl indtager en central rolle som Marie Holst
• Katinka Lærke Petersen spiller den unge tech-journalist Sandra Lindstrøm
• Derudover medvirker bl.a. Anders Brink Madsen, Özlem Saglanmak, Wili Wulff Botoft, Ella Josephine Lund Nilsson, Ellaha Lack, Ida Cæcilie Rasmussen, David Dam Jexent og Ester Birch (Woman.dk).

Serien byder også på gæsteoptrædener fra kendte navne fra første sæson – herunder David Dencik, Esben Dalsgaard, Iben Dorner og Lars Ranthe (Wikipedia).

Sæson 1 kan allerede streames på Netflix, så du kan nå at genopfriske historien frem mod den nye premiere. Og bare rolig: fordi Netflix lancerer globalt, får danske seere adgang til sæson 2 samme minut som resten af verden.

Bag kulissen: Forlæg, forfattere, instruktør og produktion

Serien står på skuldrene af Søren Sveistrups bestseller Kastanjemanden fra 2018, og ligesom første sæson er den kommende efterfølger – med arbejdstitlen Tælle til en, tælle til to – udviklet med udgangspunkt i Sveistrups eget krimiforlæg (jf. Wikipedia og Woman.dk). I modsætning til sæson 1, hvor Sveistrup selv var hovedforfatter, har han denne gang overladt manuskripttøjlerne til to erfarne kræfter: Dorte Warnøe Høgh (Norskov, Kamikaze) og Emilie Lebech Kaae (Ragnarok). Duoen skal omsætte Sveistrups univers til seks nye afsnit, som ifølge Netflix lander globalt 7. maj 2026.

Instruktørstolen indtages af prisbelønnede Milad Alami (Charmøren, Flygtning), mens Morten Kjems Hytten Juhl og Stine Meldgaard Madsen producerer for SAM Productions – samme selskab, der stod bag første sæson og bl.a. har Borgen og Forbrydelsen på CV’et. Over alting hviler den erfarne executive producer Meta Louise Foldager Sørensen, som har været en central sparringspartner for Sveistrup siden deres samarbejde på Forbrydelsen.

Ifølge Femina rykkede optagelserne ud i de københavnske gader i sommeren 2024 og fortsatte helt ind i januar 2025, hvilket bl.a. fremgår af DASK-opslag, der søgte statister til “en ny sæson af en prisvindende Netflix-thriller”. Netflix meldte allerede fra første klap, at der igen bliver seks episoder – et format, der skal sikre “skandinavisk stramhed” i fortællingen, som streaminggiganten formulerede det i pressemeddelelsen.

Woman.dk kunne for nylig løfte sløret for den første teaser, der signalerer samme mørke, næsten noir-agtige billedsprog som sæson 1, men nu filtreret gennem moderne overvågningsteknologi og en tilforladelig børneremse, der langsomt bliver til et mareridt. Netop kombinationen af barndommens uskyld og systemkritisk suspense er kendetegnende for Sveistrups forfatterskab – og med Alami bag kameraet og Warnøe Høgh / Lebech Kaae ved tastaturet tyder alt på, at Kastanjemanden fortsætter sin kurs som en karakterdrevet thriller, hvor det psykologiske pres er lige så vigtigt som plottets mange twists.

Kort sagt: Et erfarent, prisvindende hold med rødder i dansk tv-noir sikrer, at anden sæson fastholder seriens DNA – men samtidig opdaterer den med et digitalt paranoia-filter, hvor en uskyldig tælleremse bliver lige så ikonisk, som kastanjefigurerne var det i første omgang.