Hvornår udkom den første harry potter film? Få svaret her

Kan du huske suset af uglepost og den første tur gennem perron 9¾? Hvis du – ligesom millioner af andre – stadig kan mærke magien fra den allerførste Harry Potter-film, er du landet det helt rigtige sted. I denne artikel zoomer vi ind på præcis hvornår eventyret ramte biograflærredet første gang, og hvorfor premieredatoen i 2001 blev startskuddet til et globalt kulturfænomen.

Vi guider dig fra bog til biograf, løfter sløret for titelforvirringen mellem Philosopher’s og Sorcerer’s Stone, og giver et lynhurtigt overblik over alt det, der skete før – og efter – filmen tryllebandt verden. Til sidst får du naturligvis også tips til, hvor du kan streame eller se filmene på tv lige nu, så tryllestaven kan svinges derhjemme.

Sæt dig godt til rette, fyld din Butterbeer-kop og læs med: Svaret på, hvornår den første Harry Potter-film udkom, finder du lige her på TVG.dk.

Det korte svar: Hvornår udkom den første Harry Potter-film?

Harry Potter og De Vises Sten (originaltitel Harry Potter and the Philosopher’s Stone) markerer starten på filmserien – og den udkom i november 2001.

• Rød løber-premiere: Tidlig november 2001 i London (Odeon Leicester Square).
• Biografpremiere: 16. november 2001 i bl.a. Storbritannien, USA og Danmark.
• Titel-varianter:
  • Storbritannien & det meste af verden: Harry Potter and the Philosopher’s Stone
  • USA: Harry Potter and the Sorcerer’s Stone
  • Danmark: Harry Potter og De Vises Sten
• Distribueret af: Warner Bros.
• Serien: Filmen er første kapitel i den otte film lange hovedserie (2001-2011).

Se hele kronologien i Harry Potter (filmserie).

Titel-varianter forklaret: Philosopher’s vs. Sorcerer’s Stone – og den danske titel

Den allerførste film bygger én-til-én på J.K. Rowlings debutroman, som udkom i 1997 og sparkede det verdensomspændende fænomen i gang. Allerede her opstod de tre navnevarianter, fans i dag støder på:

• Harry Potter and the Philosopher’s Stone – den oprindelige britiske titel på både bog og film. “Philosopher’s Stone” henviser til alkymisternes legendariske visesten, der siges at kunne forvandle metaller til guld og give evigt liv.
• Harry Potter and the Sorcerer’s Stone – den amerikanske udgave. Forlaget Scholastic frygtede, at ordet “philosopher” ville lyde for akademisk eller kryptisk for et yngre USA-publikum og bad derfor Rowling acceptere en mere “magisk klingende” variant. Da filmen blev indspillet, optog man derfor scener og replikker med begge ord, så udgaven kunne matches til det marked, den skulle vises i.
• Harry Potter og De Vises Sten – den danske titel, som ligger tæt på originalens betydning (de vise = alkymisterne) og giver genklang af eventyr og mystik.

Der er med andre ord ingen forskel på selve historien – kun ordvalget i titlen (og i få lyddub-/tekstsplines), afhængigt af hvilket land og hvilket marketing-hensyn filmen udsendes under.

Vil du dykke dybere ned i bogens baggrund og Rowlings forfatterskab, kan Danmarks Nationalleksikon (Lex.dk) – opslaget “Harry Potter” anbefales. For en samlet oversigt over alle otte film, deres originale titler og rækkefølge, se Wikipedia-artiklen “Harry Potter (filmserie)”.

Fra idé til biograf: Vejen fra bøgerne til film 1

Eventyret om Harry Potter begyndte ikke i mørke biografsale, men på en forsinket togtur fra Manchester til London i 1990, hvor J.K. Rowling fik idéen til den spinkle, sort­hårede dreng med lyn­formet ar. Ifølge Rowling selv så hun hele universet “for sit indre blik” på knap fire timers transport – et glimt, der udløste syv års intensivt forfatterarbejde, hvor hun planlagde et sammenhængende syv­bindsværk (Lex.dk: “Harry Potter”).

1990-1997: Fra manuskripthob til tryk
Efter togturen fulgte årelange håndskrevne udkast i Edinburghs caféer og et omfattende plot­skema til alle syv bøger. Første bind, Harry Potter and the Philosopher’s Stone, udkom i Storbritannien 26. juni 1997 (dansk: Harry Potter og De Vises Sten, 1998). Bogen passerede hurtigt skolernes læselister og ramte internationale bestseller­toppe – kulminerende med at film­selskaber stod i kø for rettighederne.

1998-1999: Warner Bros. køber rettighederne
I efteråret 1998 sikrede Warner Bros. sig filmrettighederne til de to første bøger for ca. 1 mio. USD. Aftalen omfattede mulighed for at filmatisere alle planlagte syv bind, forudsat at Rowling fik visse kreative vetoretter (fx britiske skuespillere til hovedrollerne og Hogwarts som et “meget britisk” miljø).

1999-2001: Potter-feberen eksploderer
I takt med at bog 2 og 3 udkom, voksede et globalt kultfænomen. Kristeligt Dagblad beskriver, hvordan børn sparede lommepenge til kapper, tryllestave og de første officielle LEGO-sæt (Kristeligt Dagblad, 14-10-2005). Lydbøger indtalt af Stephen Fry (UK) og Jim Dale (US) blev julehits, og selv en “Hogwarts iPod” med gyldne hus­emblemer dukkede op i 2005-bølgen – et vidnesbyrd om brandets kommercielle tyngde. For Warner Bros. blev det klart, at timingen for en film var optimal.

2000-2001: Optagelser og premiereklar
Chris Columbus blev hyret som instruktør i marts 2000. Optagelserne startede kort efter på Leavesden Studios nord for London, og produktionen holdt sig tæt til Rowlings manuskriptgodkendte univers. Med Daniel Radcliffe, Rupert Grint og Emma Watson i hovedrollerne samt John Williams’ ikoniske musik i bagagen rykkede filmen fra klipperum til rød løber på rekordtid.

16. november 2001: Fra bogryg til biografdug
Premieren på Harry Potter og De Vises Sten markerede ikke blot første kapitel i en otte film lang serie, men også den officielle fødsel af Wizarding World på lærredet. Det, der startede som en idé på et forsinket tog, blev inden for 11 år til en filmserie, der omsatte for milliarder og ændrede både børnelitteratur og blockbuster­landskab for altid.

Hvem stod bag? Instruktør, stjerner og kreative kræfter

Selvom Harry, Ron og Hermione er frontfigurerne på lærredet, var det et helt hold af kreative kræfter, der forvandlede J.K. Rowlings ord til filmens magi.

• Producent: David Heyman (Heyday Films) fik tidligt opsnuset bogsuccesen og bragte projektet i hus hos Warner Bros. Pictures, som har distribueret alle otte film.
• Instruktør på film 1: Chris Columbus satte tonen i “Harry Potter og De Vises Sten” (2001) med en varm, familievenlig atmosfære og en trofast gengivelse af bogens univers.
• Hovedroller: Daniel Radcliffe (Harry Potter), Rupert Grint (Ron Weasley) og Emma Watson (Hermione Granger) blev castet som 11-årige og fulgte serien til ende.
• Manusforfatter: Steve Kloves adapterede seks af de otte film; eneste undtagelse er “Harry Potter og Fønixordenen” (2007), som blev skrevet af Michael Goldenberg.
• De fire instruktører i alt: Chris Columbus, Alfonso Cuarón, Mike Newell og David Yates – sidstnævnte styrede de sidste fire film og afrundede sagaen.

For et hurtigt overblik over, hvem der stod bag hvilken film, se skemaet herunder:

Rollen som instruktør skiftede altså hænder efter de to første film, men kontinuiteten blev sikret af Heyman som gennemgående producent, Kloves’ manusarbejde og de tre unge hovedrolleskuespillere, der voksede sammen med deres figurer. Hele holdet lagde dermed fundamentet for, at “Harry Potter og De Vises Sten” i 2001 kunne blive startskuddet på en af filmhistoriens mest succesfulde franchises (Wikipedia: Harry Potter (filmserie)).

Serien i overblik: 8 film, 10 år – og udvidelsen med Wizarding World

Harry Potter-filmene udgør en lukket, sammenhængende fortælling i otte kapitler fordelt over ti år. Tilsammen følger de Harrys rejse fra det første møde med troldmandsverdenen til den endelige konfrontation med Lord Voldemort. Serien er kronologisk bygget op sådan:

• Harry Potter og De Vises Sten (2001)
• Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer (2002)
• Harry Potter og Fangen fra Azkaban (2004)
• Harry Potter og Flammernes Pokal (2005)
• Harry Potter og Fønixordenen (2007)
• Harry Potter og Halvblodsprinsen (2009)
• Harry Potter og Dødsregalierne – Del 1 (november 2010)
• Harry Potter og Dødsregalierne – Del 2 (juli 2011)

Bemærk, at den syvende bog blev delt i to film for at give plads til alle plottråde og den store finale. Hele hovedserien distribueres af Warner Bros. og omtales ofte som Harry Potter – The Complete 8-Film Collection.

Efter afslutningen i 2011 udvidede Warner Bros. og J.K. Rowling universet med prequel-spin-off-serien Fantastiske skabninger og hvor de findes (film fra 2016, 2018 og 2022 foreløbig). Både Harry-sagaen og spin-offs indgår nu under den samlede paraply Wizarding World, der også rummer teatret Harry Potter and the Cursed Child, computerspil, temaparker m.m.

Du kan dykke mere ned i kronologien på Wikipedia: Harry Potter (filmserie).

Modtagelse, billetsalg og kulturfænomenet, som film 1 satte i gang

Da Harry Potter og De Vises Sten gik på lærredet i november 2001, stod det hurtigt klart, at Warner Bros. havde affyret en økonomisk og kulturel kanon. Allerede åbningsweekenden satte box-office-rekorder i både USA og Storbritannien, og verdensindtægten rundede 974 millioner USD – dengang den næstmest indtjenende film nogensinde. Men premieren markerede kun begyndelsen.

Fra én succes til milliard-franchise

• Ifølge Wikipedia (status oktober 2017) har de otte hovedfilm tilsammen solgt biografbilletter for ca. 7,7 mia. USD – nok til en fjerdeplads blandt alle filmserier globalt (ikke inflationsjusteret).
• Seriens finansielle kulmination kom med Harry Potter og Dødsregalierne – Del 2 (2011), der alene rundede 1 mia. USD og indskrev sig i den eksklusive milliard-klub.
• Harry Potter og Fangen fra Azkaban (2004) er den eneste film i rækken, der ikke har figureret i top 50 over historiens mest indbringende film (pr. 2017) – et vidnesbyrd om, hvor højt barren ellers blev sat.

Ud over lærredet: Et globalt kulturfænomen

Filmenes dominans i billetlugerne blev spejlet af en eksplosiv bølge af merchandise: fra tryllestave og Hogwarts-kapper til LEGO-sæt og temaparker. Universet blev desuden udvidet med alt fra teaterstykket Harry Potter and the Cursed Child til de senere Fantastiske skabninger-film – alt sammen brandet under J.K. Rowlings Wizarding World.

Populariteten har også affødt en blomstrende fan-kultur, der fortsat holder ilden ved lige. Et sigende eksempel er fanfilmen Voldemort: Arvingens oprindelse, som TV 2 beskrev i 2017. Her indgik skaberne en aftale med Warner Bros. om gratis, ikke-kommerciel distribution – et kompromis, der både beskytter rettighederne og anerkender fansenes passion (kilde: TV 2, 5. juni 2017).

Kort sagt blev De Vises Sten startskuddet til en sjældent set ekvilibristisk balance mellem blokbuster-økonomi og folkeligt fællesskab. Resultatet er et film- og medieunivers, der næsten to årtier senere stadig kaster både guld og glimmer over alting fra streaminglister til Halloween-kostumer.

Hvor kan du se Harry Potter i dag? Tv og streaming-tip

Alle Harry Potter-filmene ejes og distribueres af Warner Bros., og netop derfor dukker de oftest op på streamingtjenester, der har aftaler med Warner – i Danmark typisk Max (tidl. HBO Max). Rettighederne skifter dog med jævne mellemrum, så filmene kan forsvinde fra én tjeneste for kort efter at lande på f.eks. Netflix, Viaplay eller SkyShowtime. Desuden køber flow-kanaler som TV 2, Kanal 5 og 6’eren jævnligt sende­rettighederne til maraton-weekender og højtidsudsendelser.

• Tjek din favorit-tjeneste: Søg på “Harry Potter og De Vises Sten” eller den engelske titel for at se, om filmserien er inkluderet i dit nuværende abonnement.
• Brug TV Guiden på TVG.dk: Vores oversigt viser kommende tv-visninger, så du kan sætte optageren eller planlægge sofa-aftenen i god tid.
• Lej/køb digitalt: Hvis filmene ikke ligger i et abonnement lige nu, kan de typisk lejes eller købes hos Blockbuster, Apple TV / iTunes, Google Play, Rakuten, YouTube Movies eller Viaplay Store.

Bemærk: Tilgængeligheden kan ændre sig fra den ene måned til den anden, da Warner Bros. indgår tidsbegrænsede aftaler med de enkelte tjenester. Tjek derfor altid den aktuelle status, før popcornene poppes.

Kilde og baggrund: “Harry Potter (filmserie)” på Wikipedia.