De 10 bedste danske krigsfilm gennem tiderne

Krig har formet Danmark – fra 1600-tallets helteepos til nutidens internationale missioner. Og på filmens lærred har de blodige kapitler sat sig som både dristige actiondramaer og stille, eftertænksomme fortællinger. 
Hos TV Guiden dykker vi i dag ned i den danske krigsfilmskanon og udvælger de ti værker, du ganske enkelt ikke må gå glip af.

Listen spænder over mere end 75 år: Fra det sort-hvide modstandsepos De røde enge, optaget i skyggen af besættelsens sidste dage, til den Oscar-nominerede Krigen, hvor frontlinjen er flyttet til Afghanistans ørken og domstolens kolde neon. Undervejs besøger vi både Gøngehøvdingens snedige bagholdsangreb, minefelterne på den jyske vestkyst, Shellhusets brændende ruiner og den skæbnesvangre morgen 9. april. Fælles for filmene er, at de stiller skarpt på de moralske gråzoner og de menneskelige omkostninger, der følger i krigens kølvand – uanset uniformens farve eller tidsperioden.

Artiklen giver dig ikke blot en kærlig hyldest til hver film, men også konkrete svar på det evige spørgsmål: “Hvor kan jeg se den i aften?” Med udgangspunkt i TVG.dk’s dagligt opdaterede streaming- og tv-oversigter viser vi præcis, om titlen ligger på Netflix, dr.dk, Viaplay, Blockbuster eller måske bliver sendt på flow-tv i den kommende uge.

Så spænd hjelmen, find popcornene frem – og lad os sammen marchere gennem filmhistorien. Her er de 10 bedste danske krigsfilm, der både ryster dig, rører dig og minder os om, hvorfor krigen aldrig bare er sort eller hvid.

1. Flammen & Citronen (2008)

Handling og historisk baggrund
Bent ”Flammen” Faurschou-Hviid og Jørgen ”Citronen” Haagen Schmith var to af de mest frygtede likvidatorer i modstands­bevægelsen under den tyske besættelse. Filmen følger makkerparret fra de første velkoordinerede snigmord i 1943 til deres tragiske skæbne i efteråret 1944, hvor tvivlen om hvem der egentlig trækker i trådene – englænderne, tyskerne eller de danske ledere i Holger Danske – vokser støt. Resultatet er en intens thriller, der stiller spørgsmålet: Hvor går grænsen mellem heltedåd og koldblodigt mord, når landet er i krig?

Instruktør & medvirkende

• Instruktør: Ole Christian Madsen
• Bent “Flammen” Faurschou-Hviid: Thure Lindhardt
• Jørgen “Citronen” Haagen Schmith: Mads Mikkelsen
• Ketty: Stine Stengade
• Gilbert: Christian Berkel
• Aksel Winther: Peter Mygind

Stil og tematik

1. Moralens gråzoner: Manuskriptet punkterer myten om den entydigt heroiske modstandsmand. De to hovedpersoner kæmper med skyld, paranoia og spirende tvivl.
2. Noir-æstetik: Madsen læner sig mod farvemættet lys, kraftige skygger og 1940’er-kostumer, der giver filmen international thrillerground.
3. Konsekvenser frem for glorificering: Hver kugle har menneskelige omkostninger – ikke kun for ofrene, men også for gerningsmændene og deres familier.
4. Mytedannelse vs. sandhed: Fortællingen leger med idéen om, hvordan historieskrivning formes, alt imens den selv tager sig dramatiske friheder.

Hvorfor et moderne hovedværk?
Med et budget på omkring 60 mio. kr. satte Flammen & Citronen en ny standard for skala, autenticitet og psykologisk dybde i dansk krigsfilm. Den kombinerer nervepirrende action med skuespilpræstationer i verdensklasse og gør modstandskampen nærværende for et publikum, der er flere generationer fra Besættelsen.

Modtagelse

• 7 Robert-priser (bl.a. Bedste mandlige hovedrolle og Bedste scenografi) ud af 14 nomineringer.
• Knap 675.000 solgte biograf­billetter i Danmark – den mest sete danske film i 2008.
• International distribution til mere end 50 lande; The Guardian kaldte den “a first-rate European thriller”.
• Kritik: Visse historikere mente, at filmen tog sig for store friheder i skildringen af drabet på politimanden Jørgen Kieler og Flammens sidste timer.

Se den hjemme – aktuelle streamingmuligheder*

*Streamingudvalget opdateres løbende på TVG.dk. Tjek vores live-oversigt før du trykker Play.

2. Under sandet (2015)

Under sandet (internationale titel: Land of Mine) åbner med et billede af den rå, vindpiskede vestkyst i maj 1945. Freden er netop indtrådt, men for de cirka 2.000 tyske krigsfanger, der bliver tvunget til at rydde 1,5 millioner landminer begravet i den jyske strand, er krigen alt andet end slut. Instruktør Martin Zandvliet skildrer de måneder, hvor sergent Carl Leopold Rasmussen (fremragende spillet af Roland Møller) og et hold helt unge tyske drenge kæmper mod tiden, traumet og det lunefulde sand.

Temaer: Forsoning, ansvar og traumer

• Forsoning: Filmens kerne er det moralske spørgsmål om hævn kontra tilgivelse; kan Rasmussen, som indledningsvis nærer et glødende had, se mennesket bag uniformen?
• Ansvar: Den kollektive skyldfølelse efter krigen bliver personificeret i de unge soldater, der “betaler” for andres forbrydelser med deres liv og lemmer.
• Traumer: Zandvliet går tæt på det fysiske og psykiske pres – mavesække, der knurrer af sult, hænder der ryster, øjne, der ikke tør blinke, mens de løsner en detonator.

Visuelle og lydlige virkemidler

Kamerateamet under Camilla Hjelm Knudsen bruger et afdæmpet farvefilter og naturligt lys, så kystlandskabet fremstår både smukt og dødsensfarligt. Tætte, håndholdte nærbilleder skaber et klaustrofobisk modspil til de åbne vidder. I lydsporet lader Sune Martin den hylende vestenvind og de spinkle klik fra minerne stå næsten alene – stilheden før eksplosionen er filmens mest effektive “musik”.

Betydning nationalt og internationalt

Nationalt revitaliserede Under sandet efterkrigsskildringen ved at vende perspektivet mod fjenden. Internationalt brugte kritikere ord som “gribende” og “nødvendig”, og filmen opnåede en Oscar-nominering for Bedste Internationale Film (89. Academy Awards). Historien ramte især Tyskland, hvor den åbnede for en dialog om unge soldaters skæbne efter 1945.

Modtagelse

Her kan du streame under sandet

• Viaplay: Inkluderet i abonnementet (HD).
• Filmstriben: Gratis via bibliotekslån.
• Blockbuster, Apple TV og Google Play: Kan lejes eller købes digitalt (SD/HD).
• DR TV: Vises med jævne mellemrum; hold øje med TVG.dk’s løbende opdaterede sendeliste.

På fysisk medie findes filmen på Blu-ray og DVD med både dansk og tysk lydspor samt en “Making of”-dokumentar (ca. 30 min.). Under den engelske titel Land of Mine kan den også streames i flere internationale kataloger som Netflix og Amazon Prime, afhængig af territorium.

3. 9. april (2015)

“9. april” er en af de få danske film, der med minutiøs præcision rekonstruerer selve invasionsdagen i 1940. Vi følger den unge løjtnant Sand (Pilou Asbæk) og hans cyklende infanterisektion fra daggry til kapitulation, mens de febrilsk forsøger at forsinke den tyske fremmarch i Sønderjylland. Resultatet er et real-time-agtigt forløb, der komprimerer krigens brutalitet til ét intensiveret døgn.

Realisme, tempo og soldaterperspektiv

• Taktisk realisme: Roni Ezra benytter originale våben, uniformer og køretøjer; lydsiden er optaget på skydebaner for korrekt kaliberklang.
• Dramaturgisk fremdrift: Filmen er stramt klippet: ingen sidehistorier, kun march, træfninger og nervepirrende venten.
• Subjektivt kamera: Håndholdte skud lægger publikum i højde med soldaterne og skaber klaustrofobi i det åbne landskab.

Skuespil og instruktion

Pilou Asbæk giver figuren Sand en sårbar autoritet, mens Lars Mikkelsen leverer moraltyngde som majoren, der må træffe det ultimative valg. De unge biroller – bl.a. Simon Sears og Gustav Dyekjær Giese – formår at balancere stolthed og panik, og Ezra holder konsekvent melodrama på afstand til fordel for stoisk angst.

Styrker

1. Tidskomprimering: En hel krig reduceret til ét døgn intensiverer følelsesinvesteringen.
2. Historisk korrektion: Filmen giver for første gang danskere et visuelt referencepunkt for den mytologiserede “kamp på Alpevejen”.
3. Teknisk kunnen: Affotograferet i dunkle forårsfarver, der understreger nationens usikre skæbne.

Kritikpunkter

• Nogle kritikere savnede politisk kontekst og civilbefolkningens perspektiv.
• Budgetbegrænsninger gør, at slagmarken føles “tom” i enkelte scener.

Hvorfor den er uundværlig i en dansk krigsfilmkanon

“9. april” sætter fokus på de soldater, der rent faktisk kæmpede, og den understreger, at dansk modstand ikke først begyndte med modstandsbevægelsen. Dermed udvider den den nationale selvforståelse og placerer sig som et nødvendigt supplement til besættelsesfilm om sabotage og efterretningsarbejde.

Streaming og tilgængelighed

Ifølge TVG.dk’s opdaterede oversigt (maj 2024) kan “9. april” streames her:

• TV 2 Play: Inkluderet i basisabonnement.
• Viaplay Film & Serier: Tilgængelig i HD.
• Blockbuster & SF Anytime: Leje eller køb (SD/HD).
• Derudover dukker filmen jævnligt op på DR2’s temaaftener omkring 9. april; hold øje med TVG.dk’s tv-guide.

Versioner på både dansk 5.1-lyd og et DTS-HD Master Audio-spor findes på Blu-ray, som også indeholder en kort dokumentar om den historiske baggrund.

4. Hvidsten Gruppen (2012)

Baggrund & historiske hændelser
“Hvidsten Gruppen” bygger på de virkelige begivenheder omkring kroejer Marius Fiil og hans familie i landsbyen Hvidsten nær Randers. Fra 1943 organiserede de, sammen med lokale landmænd og ryttere, modtagelse af våben og sprængstoffer kastet ned af britiske RAF-fly på de omkringliggende marker. Gruppens arbejde blev centralt for sabotagen i Jylland, men i marts 1944 arresterede Gestapo de fleste medlemmer; otte blev henrettet i juni samme år i Ryvangen.

Sammenhold, mod og ofre
Filmen understreger familiens stærke bånd og det landlige fællesskab, der får almindelige mennesker til at vælge ekstraordinært mod. Publikum mærker særligt vægten af ofrene, når hverdagsscener på kroen kontrasteres med den brutale fangetransport mod det uundgåelige. Kroens gæstfrihed bliver et symbol på dansk ånd – og på den pris, den ånd kan koste under besættelse.

Fortællestil & emotionel slagkraft
Instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis benytter et varmt, næsten nostalgisk billedsprog – gyldne kornmarker, lune krostuer, nattetåge på droplandskaber – som langsomt krakelerer, efterhånden som Gestapo strammer grebet. Ensemblet (Jens Jørn Spottag, Bodil Jørgensen, Thomas Ernst m.fl.) spiller afdæmpet og naturtro, hvilket giver slutakten i Ryvangen en rå, dokumentarisk følelse. Musikken af Lorne Balfe lægger sig som en pulserende understrøm af uro.

Kulturel betydning & publikumsgennemslag
Med knap 750 000 biografbilletter blev filmen en af 2012’s største danske succeser og gav et nyt, yngre publikum kendskab til Hvidsten-gruppens historie. Den blev desuden vist ved mindehøjtideligheden på Fiil-slægtens kro og inspirerede til forøget besøgstal på Mindelunden i Ryvangen. Filmen bidrog til debatten om civile ofre og modstandskamp versus samarbejdspolitik.

Opfølger / eftermæle
I 2022 udkom “Hvidstengruppen II – De efterladte”, der følger familiens sorg og kampen for at bringe de henrettede hjem. Sammen danner de to film et sjældent dobbeltportræt af både frontlinjen og eftervirkningerne – en dansk parallel til “Letters from Iwo Jima”/“Flags of Our Fathers”-grebet.

Streaming-status
Ifølge TVG.dk’s aktuelle oversigt kan Hvidsten Gruppen:

• streames på TV 2 Play (abonnement)
• lejes/købes digitalt hos Blockbuster, iTunes, Google Play og SF Anytime
• ses på flow-tv ved sæsonvise genudsendelser på TV 2 Charlie – følg TVG.dk’s dag-til-dag-guide for næste visning

Med sin jordbundne realisme, sin vægt på fællesskab og det høje følelsesmæssige anslag står “Hvidsten Gruppen” som et uomgængeligt kapitel i den danske krigsfilmtradition – og et vidnesbyrd om, at heltemod ofte begynder ved køkkenbordet.

5. Krigen (A War) (2015)

Tobias Lindholms intense krigsdrama tager os fra den støvede Helmand-provins i Afghanistan til den stille forstad i Danmark, hvor krigens efterdønninger mærkes i børneværelser og ægteskabssamtaler. Kompagnichef Claus Michael Pedersen (Pilou Asbæk) leder en ISAF-enhed på en patrulje, der udvikler sig katastrofalt. Gennem konsekvent krydsklipning mellem frontlinjen og hustruen Marias (Tuva Novotny) hverdag med parrets tre børn opstår en mærkbar spænding: Hvad betyder krigsbeslutninger, når de skal forklares for dem, der venter derhjemme?

Filmen stiller skarpt på etiske dilemmaer og kommandosansvar. Er en fejlagtig bombetilladelse mord eller nødvendighed? Lindholm lader hverken publikum eller sin hovedperson slippe billigt – grænserne mellem skyld og ansvar sløres i krigens gråzoner, mens den militære logik kolliderer med den civile retspraksis i de københavnske retslokaler.

Skuespil og instruktion

• Pilou Asbæk leverer en nuanceret præstation som den pressede kompagnichef, hvis stoiske front smuldrer i retten.
• Tuva Novotny giver filmen følelsesmæssig tyngde som Maria – moderen, der bærer familielivet, mens hun frygter det ubeskrivelige opkald.
• Lindholms stil er rå og dokumentarisk: håndholdt kamera, naturligt lys og sober lyd, der forstærker autenticiteten uden at romantisere vold.

Modtagelse og betydning

1. Nominering til Bedste ikke-engelsksprogede film ved Oscar-uddelingen 2016 cementerede filmens internationale rækkevidde.
2. Danske anmeldere roste dens moralske kompleksitet; flere sammenlignede den med Kathryn Bigelows The Hurt Locker.
3. Filmen har inspireret en ny bølge af dansk krigsfilm, der flytter fokus fra heroiske myter til menneskelige konsekvenser.

Hvor kan du se den?
Ifølge TVG.dk’s seneste oversigt (opdateret juni 2024) kan Krigen streames her:

• Netflix – HD, dansk og engelsk undertekst.
• Filmstriben – gratis med bibliotekslogin.
• Viaplay – inkluderet i Film & Serier-pakken.
• Leje/Køb: Apple TV, Google Play og Blockbuster med ekstramateriale (bagom-featurette og kommentarspor).

Uanset platform leverer Krigen en aktuel påmindelse om, at slagmarken ikke ender ved frontlinjen – den fortsætter i domstole, familier og samfundets kollektive samvittighed.

6. De røde enge (1945)

Historisk aftryk fra frihedens år – De røde enge havde premiere få måneder efter Danmarks befrielse i 1945 og blev dermed en af de allerførste spillefilm, der tog direkte livtag med besættelsestidens oplevelser, mens de stadig stod frisk i publikums erindring. Instruktørduoen Bodil Ipsen og Lau Lauritzen jr. formåede at forløse modstandskampens stof i en fortælling, der både fungerede som nationalt katarsis og som et filmisk hovedværk, der senere vandt pris på filmfestivalen i Cannes 1946.

Tematik og indhold

• Modstand & sabotage: Sabotøren Michael (Poul Reichhardt) sidder i tysk fangelejr og gennemlever i flashbacks sine aktioner imod besættelsesmagten.
• Skygge­siderne af heltemod: Filmen skildrer paranoia, tortur og moralske gråzoner – helt uden triumfalisme.
• Konsekvenserne: Hvor mange samtidige film hyldede modet, viser De røde enge især prisen for modstanden – både fysisk og psykisk.

Stil og æstetik

1. Ekspressionistisk lyssætning: Skarpe kontraster mellem lys og skygge skaber et klaustrofobisk fængselsmiljø og fremhæver Michaels indre kamp.
2. Flashback-struktur: Den constant vekslen mellem nutid og fortid gav i 1945 et nyskabende, nærmest noir-agtigt drive.
3. Nærværende tidsbillede: Optaget i de selvsamme gader, fabrikker og naturkulisser, hvor sabotagen virkelig fandt sted – et autentisk snapshot af besættelsestidens København.

Hvorfor filmen stadig holder

Selv i dag imponerer De røde enge med sit psykologiske portræt af modstandsfolkene som almindelige mennesker og ikke ufejlbarlige helte. Billedsiden er bemærkelsesværdigt moderne, skuespillet naturligt og energisk, og filmens afsluttende sekvens – hvor bladenes røde kanter symboliserer både blod og håb – er blevet ikonisk i dansk filmhistorie.

Sådan kan du se den i dag

Den digitale restaurering, udført af Det Danske Filminstitut, sikrer at filmens ikoniske sort-hvide billeder fortsat fremstår krystalklare. Uanset om du ser den som historisk dokument eller som spændingsfilm, er De røde enge en uomgængelig klassiker, der bør opleves – eller genopleves – af enhver med interesse for dansk krigsfilm.

7. De forbandede år (2020)

De forbandede år kaster et intimt lys over Danmarks besættelse ved at zoome ind på familien Skov – en velstående industrifamilie i København, der gradvist splittes af krigen. Hvor mange danske krigsfilm tidligere har hyldet modstandskampen, tør Anders Refn her stille det ubehagelige spørgsmål: Hvad gør du, når samarbejde synes at være den sikreste vej til at beskytte dine nærmeste?

Faderfiguren Karl (Jesper Christensen) driver en succesfuld radio- og køleskabsfabrik, hvis overlevelse afhænger af tyske ordrer. Sønnerne Aksel (Mads Reuther) og Michael (Gustav Dyekjær Giese) vælger hver sin vej – henholdsvis aktiv modstand og opportunistisk soldat i Frikorps Danmark – mens mor Eva (Bodil Jørgensen) forsøger at holde sammen på en familie, der synker dybere ned i moralske gråzoner. Filmen skildrer, med få års forskydning, hele spektret fra pragmatisk samarbejde til idealistisk kamp og de personlige omkostninger, som følger med.

Opportunisme, pragmatisme og moralske kompromiser

• Samarbejde som nødvendighed: Karls alliance med besættelsesmagten er ikke født af ideologi, men af ønsket om at redde produktion og arbejdspladser. Filmen stiller skarpt på det danske samarbejdspolitik-dilemma.
• Ungdommens valg: Sønnerne illustrerer de radikalt forskellige veje, som unge danske mænd kunne tage – fra sabotage til frivillig østfront.
• Skyld og skam: Kontrasten mellem familiens privilegerede hverdag og den voksende jødeforfølgelse i baggrunden munder ud i et uafrysteligt klimaks, der sætter spørgsmålstegn ved ansvar og skyld.

Tidsbillede og produktion

Scenograf Thomas Bremer og kostumedesigner Manon Rasmussen leverer et detaljevæddeløb af autentiske 1940’er-interiører: mørklægningsgardiner, rationeringsmærker og bilfrie gader fanger hverdagens små justeringer til krigens realitet. Filmfotograf Sebastian Blenkov bruger varme, gullige indendørs-toner mod kolde, blågrønne natteeksteriører, hvilket visuelt afspejler familiens trygge bourgeoisi-cirkel versus den truende virkelighed udenfor.

Det solide ensemble – med bl.a. Jesper Christensen, Bodil Jørgensen, Sara Viktoria Bjerregaard Christensen og en skræmmende overbevisende Ferdinand Horvath som SS-officer – skaber et troværdigt panorama af besættelsens Danmark, hvor hver karakter rummer både svaghed og stædighed.

Forbindelse til fortsættelsen

Filmen stopper i 1943 med en cliffhanger, der baner vej for De forbandede år 2 (2022), hvor familien Skov konfronteres med flugt, modstand og Danmarks accelererende opløsning. Sammen udgør de to film et episk familiedrama på næsten fem timer – Danmarks svar på Shoah meets The Crown – som giver publikum et sjældent langstrakt blik på besættelsen.

Modtagelse

• Kritikere: Blev rost for sin nuancerede fremstilling af samarbejdspolitikken (Soundvenue, 5/6) og Jesper Christensens dæmpede, men magtfulde portræt. Nogle anmeldere (Politiken) fandt spilletid og melodramatiske strøg en kende tunge.
• Publikum: Solgte knap 340.000 biografbilletter – det højeste for en dansk film i 2020 før Corona-lukningen – og modtog fire Robert-nomineringer.

Hvor kan den streames?

(Tilgængelighedsdata opdateret maj 2024 – se den fulde, løbende opdaterede oversigt på TVG.dk/streaming).

8. Skyggen i mit øje (The Bombardment) (2021)

Historisk bagtæppe: Den 21. marts 1945 gennemførte britiske RAF Operation Carthage, et præcisionsangreb mod Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København. Angrebet blev skæbnesvangert, da flere fly styrtede ned i nærheden af den katolske Jeanne d’Arc-skole på Frederiksberg, hvilket kostede mange børn og lærere livet. Ole Bornedals Skyggen i mit øje placerer tilskueren midt i disse begivenheder – ikke gennem generaler og strategi, men gennem øjnene på børn, civile og enkelte RAF-piloter.

Børneperspektivet og den følelsesmæssige tilgang
Filmen følger blandt andet drengen Henry, som bliver traumatiseret efter et bombeangreb, og nonnen Teresa, der prøver at holde sammen på sin klasse i et København præget af knaphed og angst. Bornedal veksler hårdt mellem børnenes intime hverdagssituationer (leg, små konflikter, håb) og de altødelæggende bombardementsscener. Resultatet er en udtalt følelsesmæssig identifikation, der gør tabet håndgribeligt for publikum.

Visuelle greb og realisme
Filmens look er præget af desaturerede farver, håndholdt kamera og omfattende CGI-rekonstruktioner af både Shellhuset og Københavns tage anno 1945. Lydsiden-med dundrende Merlin-motorer, sirener og efterklang i klosterets hvælvinger-forstærker klaustrofobien. Samtidig klippes der brat til næsten lydløse, drømmeagtige sekvenser fra børnenes perspektiv, hvilket understreger kontrasten mellem uskyld og krig.

Kontroverser
Flere historikere kritiserede filmen for dramatiske friheder, især en scene hvor en engelsk pilot kører et barn ned med en jeep. Dansk Center for Krigsstudier påpegede, at hændelsen ikke har kildebelæg. Bornedal forsvarede valgene som “kunstneriske nødvendigheder” for at synliggøre krigens moralske gråzoner. Debatten gav filmen ekstra medieopmærksomhed både i Danmark og internationalt.

Modtagelse

• Danmark: Stærke publikums­tal (over 150.000 biografbilletter trods covid-restriktioner) og flere Robert-priser i 2022, bl.a. Bedste visuelle effekter og Bedste kostume. Anmelderne var delte (3-5 stjerner) – ros for intensitet, kritik for sentimentalitet.
• Internationalt: På Netflix toppede filmen Top 10-lister i 50+ lande i premiereugen og opnåede en IMDb-score omkring 7.3. Udenlandske medier fremhævede æstetikken, mens enkelte britiske aviser fandt historien “morbidly manipulative”.

Hvor kan du streame Skyggen i mit øje?

Bemærk: Rettigheder kan ændre sig; tjek altid den seneste TVG.dk-oversigt for aktuelle priser og versioner (SD/HD/UHD).

9. I Krig & Kærlighed (2018)

I Krig & Kærlighed er én af de få danske film, der udfolder Første Verdenskrig – og ovenikøbet gør det fra det særlige sønderjyske perspektiv, hvor danske mænd blev tvunget til at kæmpe i kejserens hær. Filmen følger landmanden Esben (Sebastian Jessen), der deserterer fra Vestfronten og sniger sig hjem til sin gård nær Haderslev, kun for at opdage at hans hustru Kirstine (Rosalinde Mynster) er blevet tæt på den tyske officer Gerhard (Tom Wlaschiha).

Tematikker

• Identitet: Sønderjydernes splittede nationalfølelse – dansk af hjerte, men tysk på papiret – kaster lange skygger over alle karakterers valg.
• Desertion & moral: Filmen stiller skarpt på, om flugt fra krigen er heroisk eller kujonagtigt, og hvad ansvaret er over for familie versus fædreland.
• Kærlighedens krigszone: Trekantdramaet mellem Esben, Kirstine og Gerhard undersøger tillid, jalousi og overlevelse i en tid, hvor alt er under pres.

Periodedetaljer & produktion

Instruktør Kasper Torsting (manuskript sammen med Simon Pasternak) anvender autentiske skyttegrave fra Cinevilla Filmby i Letland og optagelser på den jyske vestkyst for at genskabe både frontens mudder og Sønderjyllands marsk. Uniformer, dialekter og datidens landbrugsmiljø er gennemresearchede, og det relativt store danske budget giver plads til ægte artilleri-eksplosioner, mens Jesper Tøffners cinematografi bader landskabet i bløde, efterårsfarver.

Bidrag til dansk krigsfilmtradition

Hvor dansk filmhistorie primært har kredset om Besættelsen og Afghanistan-missioner, åbner I Krig & Kærlighed en sjældent vist front: 1914-18. Filmen udvider dermed kanonen med en fortættet fortælling om national splittelse, og den sætter fokus på de 30-40.000 sønderjyder, der faktisk drog i tysk uniform – et kapitel, mange danskere ikke kender til.

Streamingstatus (maj 2024)

Listen opdateres løbende på TVG.dk, hvor du også kan se aktuelle priser og HD/UHD-kvalitet.

10. Gøngehøvdingen (1961)

Kontekst: Svenskekrigene og national myte
“Gøngehøvdingen” finder sted under Karl X Gustavs invasionsforsøg i 1658-60, hvor Sverige pressede et svækket Danmark til bristepunktet. I denne periode organiserede den bornholmske frihedskæmper Svend Poulsen – bedre kendt som Gøngehøvdingen – guerillaaktioner i Sydsjælland og på Møn. Filmen bygger på Carit Etlars folkekære romaner og kombinerer således historisk baggrund med en rendyrket eventyrånd.

Eventyrtone vs. krigsskildring

• Eventyret: Filmen læner sig ind i romaneske heltefigurer, rappe replikker og sværdslag i måneskin, nærmest som et dansk “Robin Hood”.
• Krigens realiteter: Bag kapper og kårder anes dog et seriøst portræt af et land i ruiner, civilbefolkningens lidelser og den asymmetriske frihedskamp mod en overmagt – en tidlig dansk forløber for senere modstandshistorier.

Kulturel arv og populærhistorisk betydning

1. Filmen tændte 1960’ernes biografpublikum (over 800.000 solgte billetter) og blev fast inventar i DR’s juletv-program, hvilket har cementeret figuren Gøngehøvdingen som national folkehelt.
2. Den ikoniske rollepræstation af Ove Sprogøe som Svend Poulsen blev afgørende for skuespillerens status – lige dele lusk, lune og loyalitet.
3. Musiktemaet af Sven Gyldmark er gået over i dansk filmhistorie og genkendes straks af flere generationer.
4. Efterfølgeren “Dronningens Vagtmester” (1963) samt tv-serier og tegneserier fortsatte den populærhistoriske arv.

Hvorfor er den blandt de 10 bedste?

• Den placerer 1600-tallets krige på filmkortet – et af de få danske værker, der dækker perioden.
• Blend af swashbuckling-eventyr og krigshistorisk autenticitet giver en tidløs spændingsfilm, som stadig kan ses af hele familien.
• Funktionen som national identitetsfortælling gør den til en vigtig historisk reference på linje med nyere besættelsesfilm.

Se den i dag – ifølge TVG.dk’s streamingoverblik

Hold øje med TVG.dk’s sendelister – “Gøngehøvdingen” dukker jævnligt op på DR2 Klassikere og TV 2 Charlie, hvor den stadig trækker solide seertal. På streamingfronten varierer rettighederne, så tjek vores daglige opdateringer for den aktuelle placering.